Genki Får Kvalifikationsrunde til Cosplay World Masters!

Vi nævnte i går i vores nyhedsindlæg, at Genki ville give to af sine tre kvalifikationspladser til NCC videre. Dette betyder så naturligvis, at Genki kun kan sende én vinder afsted til NCC fremadrettet.

For at fylde det tomrum der er opstået, har vi allieret os med Manz Productions, som afholder det præstigefyldte Cosplay World Masters (CWM) i Lisabon, Portugal!

Reglerne og formatet er dog tilnærmelsesvis det samme som for NCC, så man har derfor snildt mulighed for at tilmelde sig begge kvalifikationsrunder, men man kan dog kun vinde den ene.

Vinderen af kvalifikationsrunden til CWM vil få betalt sin rejse og ophold i Portugal – hvilket også inkluderet guided tours og en fejringsmiddag – hvor vedkommende vil deltage i CWM-finalen i slutningen af maj 2017.

Genki ser frem til at indlede dette nye samarbejde, og for at deltagerne kan få et indblik i hvad de kan forvente hvis de vinder, har vi herunder tilføjet en video fra sidste års CWM: