Genki Giver 2 NCC Kvalifikationer Videre

I mange år har Genki været den eneste vært for de danske kvalifikationer til Nordic Cosplay Championship (NCC), afholdt årligt til Närcon i Sverige. Dette har betydet at danske deltagere har haft én chance, og kun én chance, for at vinde en af NCCs kvalikationspladser.

Genkis nye bestyrelse følte det var lidt underligt, for ikke at nævne uretfærdigt, at begrænse kvalifikationerne til kun vores con, især fordi det betød at hvis folk der ikke deltog til Genki ikke ville have muligheden for at vinde en af kvalifikationspladserne.

Siden vi interessere os meget for at udvide og forbedre den danske con og cosplay scene, blandt andre, så havde vi et møde med vores venner hos Närcon og GEEKcore, og diskuterede hvad der kunne gøres for at forbedre kvalifikationerne og gøre dem sjovere og mere retfærdige for cosplayerne.

Konklusionen er lige så simpel som den er effektiv – med godkendelse fra Närcon, giver Genki to af vores tre kvalifikationspladser videre, og beholder kun én af dem selv. En af de to andre pladser vil gå til GEEKcore, mens den sidste plads vil gå til et endnu ikke annonceret event.

Ved at gøre dette, håber vi at give folk en bedre chance for at kvalificere sig til NCC ved deres foretrukne con, men også at forbedre stillingen for dansk cosplay på den internationale scene, ved at åbne op for en større variation af deltagere.

Närcon logo NCC Denmark GEEKcore