19-12-2015

Expo Hall

Til Genki er der, udover almindelig dansk lovgivning, diverse regler som deltagerne skal følge, for at sikre at alle har det sjovt til connen.

Bryder man nogen af disse regler, vil man – afhængigt af alvorsgraden – få en advarsel eller blive bandlyst fra resten af connen. Flere advarsler kan også medføre at man bliver bandlyst. Bryder man loven vil man blive bandlyst og meldt til politiet.

  1. Staff i Expo Hall har ret til at begrænse adgang til Expo Hallen af hensyn til brandsikkerheden, skulle Expo Hallen begynde blive overfyldt.
  2. Vi beder gæster om venligst at nyde deres måltider udenfor Expo Hallen. Snacks og drikkevarer er tilladt, såfremt de kan opbevares lukket eller har låg.
  3. Undlad at løbe eller springe rundt i Expo Hallen.
  4. Ophold tæt på nødudgange i længere perioder er ikke tilladt.
  5. Vær sikker på at du har gyldigt billed-ID, hvis du ønsker at købe ting der jf. loven er aldersbegrænset, såsom hentai eller gore.
  6. Undlad at købe våbenreplika i metal, medmindre du kan tage den med hjem lige efter; Genki tilbyder ikke opbevaring af metalvåben
  7. Lad være med at opholde dig foran en forhandlerbod eller kunstnerbord, hvis det ikke er for at kigge på varene; du blokerer for eventuelle kunder. Hvis du bliver bedt om at flytte dig, så gør det venligst med det samme.
  8. Placer ikke dine tasker eller ejendele på en forhandlers bod eller en kunstners bord, eller – værre endnu – efterlad skrald så som brugte papirservietter, slikpapir, etc.
  9. Undlad at dele uopfordret negativ kritik til en kunstner omkring deres kunst. Del dog gerne uopfordrede positive kommentarer. Vi er her jo trods alt for at have det sjovt.
  10. For at undgå kunsttyveri er billeder, der fokuserer på en kunstners bord eller specifikke kunstværk, ikke tilladt uden den enkelte kunstner har sagt god for det.