19-12-2015

Free Hugs

Til Genki er der, udover almindelig dansk lovgivning, diverse regler som deltagerne skal følge, for at sikre at alle har det sjovt til connen.

Bryder man nogen af disse regler, vil man – afhængigt af alvorsgraden – få en advarsel eller blive bandlyst fra resten af connen. Flere advarsler kan også medføre at man bliver bandlyst. Bryder man loven vil man blive bandlyst og meldt til politiet.

  1. “Free Hugs”-skiltets størrelse må ikke overskride størrelsen for en standard A4-side og skiltets indhold må ikke være stødende af natur.
  2. Kram ikke nogen uden at de giver lov, da ikke alle er komfortable med fysisk kontakt, specielt med fremmede.
  3. Lad være med at chikanere eller kræve at få kram fra folk. Eksempler på dette er at fx skubbe “Free Hugs”-skiltet op i ansigtet på dem, at følge rundt efter dem, og spring ind foran dem.
  4. Respekter folks svar. Hvis de siger nej eller ikke ønsker at give et kram, så gå videre. Der er massere af andre, som gerne vil have kram!